Der er næppe mange, der kan påstå, at de kender meget til thailandsk kunst, men du har chancen for at opleve noget af det bedste kunst, Thailand har at byde på, når du besøger Bangkok. Her ligger nemlig landets nationale kunstgalleri.
Thailands nationale kunstgalleri, som åbnede i 1974, udstiller kunst, skulpturer og grafisk design fra d. 17. århundrede og frem til i dag. Galleriet har fire afdelinger fordelt på 4130 kvadratmeter. De fire afdelinger er: The celebration room bestående af malerier af de to thailandske konger Vajiravudth og Bhumiphol Adulyadej, Senior artist room bestående af moderne kunst, Traditional thai art room bestående af traditionel thailansk kunst, som inkluderer kopier af gamle vægmalerier fra tempelvægge, og Temporary Exhibition room bestående af forskellige midlertidige udstillinger af både thailandske og internationale kunstnere.
Et besøg i Thailands nationale kunstgalleri kan med fordel kombineres med et besøg i Thailands Nationalmuseum. Museet ligger nemlig kun 200 meter fra galleriet.
Indgang koster 10 Baht.
Åbningstider: Onsdag til søndag fra kl. 9.00-6.00.