Nord for Banglamphu og umiddelbart syd for Dusit Park ligger Marmortemplet. Sådan ser moderne thailandsk tempelarkitektur ud, når der er råd til at kæle for detaljerne. Bygningsværket, Wat Benchamabophit, der er fra slutningen af 1800-tallet, er bygget med italiensk carrara-marmor, der har givet templet sit populære navn. Hvis du er til Buddha-figurer, vil 53 buddha-afbildninger fra en række tidsperioder og lande vække glæde. Folk kommer fra nær og fjern, når templets munke tidligt om morgenen samler almisser på de nærliggende gader tæt på Banglamphu. Så måske skulle du tage en taxa fra Banglamphu til Dusit-kvarterets vigtigste tempel, når solen står op.
Marmortemplet, Wat Benchamabophit
Område: Banglamphu og Dusit-kvarteret Oplevelser: Templer